Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.06.2022 | Af: Michael Frederiksen

Røræg og pandekager gav Peter Skovbak ny energi

Peter Skovbak har ni hjælpere med i USA, og de hepper ivrigt på ultracykelrytteren fra Strandby.
Peter Skovbak har nu cyklet over 600 kilometer i Race Across America. Efter en varm og rolig nat med lidt søvn- og spisekrise ventede der den 55-årige strandbynit et tiltrængt morgenmåltid kl. 06.52 (kl. 15.52 dansk tid) ved autocamperen.

 

Menuen stod på røræg med bacon og havregryn med mælk. Det gav Peter Skovbak energi til en hård dag i den varme ørken i Arizona, hvor han i disse minutter (kl. 22.30) cykler på US Highway 60. Køkkenholdet har også forkælet Peter Skovbak med pandekager i dag.

Det er først på eftermiddagen i Arizona. Ultracykelrytteren fra Strandby har været af sted i næsten 25 timer, hvor han ifølge RAAM 2022 Tracker har holdt pause i godt 90 minutter.

Ved Timestation 5 indtager Peter Skovbak femtepladsen i aldersgruppen 50-59 år, hvor der er 14 deltagere i RAAM 2022 - 4.888 kilometer tværs igennem USA. Allan Jefferson fra Australien fører foran Joff Spencer Jones fra England og Peter Skovbak.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Peter Skovbak - Team Next Step

FOTO: Peter Skovbak - Team Next Step

FOTO: Peter Skovbak - Team Next Step

FOTO: Peter Skovbak - Team Next Step

FOTO: Peter Skovbak - Team Next Step

FOTO: Peter Skovbak - Team Next Step

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close