Gå til hoved-indhold
112
26. januar 2022 - kl. 14.01

Røveri mod Coop 365: To anholdt og løsladt igen

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Nordjyllands Politi betragter sagen om røveriet i går mod Coop 365 i Frederikshavn som fuldt opklaret.

Tirsdag kl. 12.47 modtog politiet en anmeldelse om røveri mod Coop 365 i Søndergade 14 i den nordlige ende af gågaden i Frederikshavn.

En 29-årig mand fra Frederikshavn bad to gange kasseekspedienten om at udlevere kassebeholdningen. Røveren truede ikke med en genstand, og kasseekspedienten undlod begge gange at parere ordre.

Manden blev kort efter anholdt af politiet. Han erkender forsøg på røveri. Den 29-årige er løsladt igen.

I forbindelse med røveriet efterlyste politiet en medgerningsmand, som cyklede væk fra Coop 365 på en damecykel med cykelkurv.

Politiet fandt ham senere på dagen. Det drejede sig om en 42-årig mand fra Frederikshavn. Han ankom til Coop 365 sammen med den 29-årige og ventede tilsyneladende udenfor. Hans rolle i røveriet er nu defineret. Han er også løsladt igen.

Begge er gamle kendinge af politiet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...