Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Så skete det: Læsø er ramt af COVID-19

For første gang, siden coronapademien begyndte for godt et halvt år siden, er der konstateret corona-smitte i landets mindste kommune, Læsø.

 

Én person er konstateret smittet med COVID-19. Læsø Kommune holder i morgen mandag kriseberedskabsmøde om situationen, som øens kommunaldirektør Peter Pietras dog foreløbig tager med ophøjet ro.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er jo næsten ikke til at undgå, når man kigger på Danmarkskortet i øjeblikket. Der er tale om et tilfælde, som er opsporet, og nu må vi tage bestik af situationen, siger Peter Pietras til TV2 Nord.

Han tilføjer, at man på øen i løbet af sommeren troede, at Læsø ville blive ramt af corona, idet der var flere end 100.000 turister på øen, og kommunen var ifølge kommunaldirektøren allerede da forberedt på, at der kunne ske smitte.

- Det er utroligt, at det ikke er sket tidligere. Vi har længe kørt med ret stramme foranstaltninger, og det har vi kunnet gøre, fordi vi er en lille kommune, og vi bor spredt herover. Selvfølgelig kan man altid gøre mere, og det er nu det, vi må prøve at forholde os til og tage bestik af situationen, siger Peter Pietras.

Der er ifølge kommunaldirektøren tale om en smittet person, der ikke arbejder på hverken plejehjem, skole eller børnehave på øen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close