Gå til hoved-indhold
26. januar 2022 - kl. 23.01

Sæby Atletik vandt 14 medaljer i Aarhus

  • 1 af 6
    FOTO: Gunnar Nielsen
  • 2 af 6
    FOTO: Gunnar Nielsen
  • 3 af 6
    FOTO: Gunnar Nielsen
  • 4 af 6
    FOTO: Gunnar Nielsen
  • 5 af 6
    FOTO: Gunnar Nielsen
  • 6 af 6
    Se flere fotos under artiklen.
Af: Kanal Frederikshavn

Sæby Atletik var flyvende i Aarhus. Fem guld-, fire sølv- og fem bronzemedaljer var beviset på den solide indsats ved de Vestdanske Mesterskaber i Marselisborghallen.

Otte atleter fra Sæby kom til start. Tre måtte blive hjemme på grund af COVID-19, men de otte atleter leverede flotte og ikke mindst lovende resultater.

- Vi træner alsidigt i SIK 80, det vil sige, at vi satser på mangekampen i ungdomsårene, så det er flot, når den enkelte når på sejsskammelen, siger træner Gunnar M. Nielsen.

Willas Mogensbæk u13 vandt hele fire guldmedaljer og en sølvmedalje. Han lagde ud i 60m løb og vandt det indledende løb, hvorefter han satte PR med 8,80s i finalen og vandt. Derefter blev det guld i længdespring med 4,54 m, guld i 60m hækkeløb med 10,84, guld i højde i ny PR med 1,50m, og endelig sluttede Willas af med sølv i kuglestød med 8,70m slået af klubkammeraten Niels Peter Meng, som stødte flotte 9,81m og tog guldet. Niels Peter Meng fik også sølv i højdespring og bronze i længdespring.

Nikolaj R. Jensen u15 fik sølv i 60 m. Efter at have vundet indledende og mellemheatet satte han PR i finalen med 7.67s.
Pelle Christiansen u15, er også en alsidig herre, med sølv i 60 hæk i 8,02s, PR i højde med 1,58m (bronze) og en fjerdeplads i 60m i 8.04s.

Frida Fischer u15, førsteårs, mærkede forskellen på at rykke en aldersklasse op og være 14 år i u15. Det skærper konkurrencen, men hun gjorde det godt med en tredjeplads i kugle og tredjeplads i højdespring med 1,47m.

Mads Frahm er ligeledes førsteårs u15. Han vandt indledende i 60m 3. i mellemheatet på 60m og 8.15s i finalen. Det er længe siden, at SIK 80 har haft tre drenge u15 i samme finale.

Mathilde Olesen u15 fik en sjetteplads i kuglestød, og til slut løb Oscar Lund sig til en bronzemedalje i 800m løb.

- Flot kæmpet af alle atleterne. Vi ser frem til de kommende stævner, udtaler træneren.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...