Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.06.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Sæby Bakker: SF kræver en ansvarlig vejtilførsel

Byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen og byrådskandidat Søren Visti Jensen (begge SF) har skrevet dette indlæg: Hvor er det bare dejligt og positivt, når vores byer udvikler sig, og der kommer nye boligområder. I øjeblikket udbygges området i Sæby Bakker, som indtil videre har vist sig at være et attraktivt område for nye tilflyttere.

 

Tirsdag aften var vi politikere inviteret til "borgermøde" i det omtalte område. Beboerne i området er af gode grunde bekymret for de trafikale belastninger, der kommer i området, når det udbygges.

I SF er vi ikke kravlet op i et træ, eller har gravet os ned i et hul. Vi ser med åbenhed på den proces, der er sat i gang og er sikker på, at der i indsigelserne ikke bare kommer en, men flere gode ideer, der kan arbejdes videre med.

Der er ved nye byområder flere hensyn at tage. I dette tilfælde er der en enestående natur i området i form af istidsskrænten og Nellemands Have. Derfor siger vi også nej til højden på dele af det planlagte byggeri.

De bløde trafikanter - altså cyklister og specielt børene - må vi passe på. I vores sundhedsindsats og på skoleområdet arbejdes der på, at så mange elever som muligt cykler til og fra skole. Derfor må vi også sikre, at der er trafiksikre skoleveje.

Vi kan med glæde notere os, at der er mange børnefamilier, der allerede har købt byggegrunde i området. Det er lige nøjagtigt sådanne familier, vi gerne vil have, flytter til vores kommune. Det ville være rigtig godt "træls" - for at sige det på nordjysk - hvis dårlige vejforhold til og fra skole skulle give sådanne familier betænkeligheder.

Frederikshavn Kommune har i forvejen budgetteret med forskellige anlægsprojekter. Derfor må processen i forhold til infrastrukturen omkring Langtvedvej og Sæby Bakker nu gå sin gang, således at der, når området er udbygget, er sikret en ansvarlig vejtilførsel. Og her er lokalplanens forslag efter vores bedste overbevisning ikke tilstrækkelig og bør i stedet tilføres en nordgående løsning.

SF mener ikke, at denne sag bør handle om skilte eller valgkamp, men om at finde en løsning, der virker.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close