Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Sæby Basketball Club oplever fantastisk tilgang

Årets ungdomsleder blev tildelt Ida Funch Larsen, som fik mange rosende ord fra formand Henrik Hansen.
Sæby Basketball Club har holdt afslutning for klubbens ungdomsafdeling. Det blev med en rekordstor deltagelse, hvor omkring 100 spillere og forældre var mødt op i Sæby Spektrum.

 

Basketballklubbens klublokale var simpelthen ikke stort nok til at rumme alle deltagerne, så store dele af arrangementet forgik i hal A i Sæby Spektrum.

Formand Henrik Hansen bød alle velkommen og kunne glæde sig over det store fremmøde. Dagens program stod på basket-aktiviteter i hallen efterfuldt af formandens beretning om ungdomsafdelingens forløbne sæson.

Der blev uddelt forskelige annerkendelser til spillere og trænere i form af medaljer og pokaler. Følgende medaljer/pokaler blev uddelt:

Medaljer til hele U9 mix og U11 mix holdet.

Figterpokaler blev uddelt til U13 piger Emma Østergaard, U13 drenge Jacob Melchiorsen, U15 drenge Toke Krogsgaard, U17 herre Lucas Nielsen.

Sæsonens trænerflidspokal gik til U15 drenge Joel Ceu, som kun havde misset et træningspas i helle sæsonen.

Årets ungdomsleder blev tildelt Ida Funch Larsen, som fik mange rosende ord fra formand Henrik Hansen.

Hun startede denne sæson som ny træner, og trods sin unge alder, 18 år, har hun med sit gode overblik og ro været i stand til at styre og motivere sine spillere på U13 holdet. Holdet startede som mix hold med syv-otte spillere, men i løbet af sæsonen voksede holdet til over 30 spillere og kunne derefter opdeles i et rent pige- og drengehold. En fantastisk indsats af den unge træner.

Formand Henrik Hansen kunne i sin beretning fortælle om den fantastiske tilgang af nye spillere i klubbens ungdomsafdeling. Basketballklubben er den eneste forening i Sæby, som er gået frem i medlemsantal, trods corona-situationen. Formanden roste også klubbens dygtige trænere og ledere for at skabe nogle fantastiske vilkår, som gør, at spillerne på holdene fastholdes.

Der var også stor ros til spillernes forældre for deres støtte, og ikke mindst indsatsen for at transportere spillerne frem og tilbage fra træningen, idet mange af medlemmerne, ud over Sæby, kommer fra Frederikshavn, Strandby, Dronninglund, Østervrå.

Formanden benyttede endvidere lejligheden til at opfordre spillere og forældre til at melde sig som hjælpere til årets Havnefest, som Basketballklubben holder sammen med Sæbys Rednings- og Bjærgningslaug i dagene 15.-17. juli.

Dagen blev afsluttet med spisning, hvor deltagerne havde medbragt mad til et fælles bord i klublokalet. Herefter kunne alle ønske hinanden en rigtig god sommer.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close