Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.08.2021 | Af: Marcus Linkhorst

Sæby vandt premieren i overtiden

IF Skjold Sæby spillede i dag første kamp i turneringen i Jyllandsserien, og det endte med tre point over Hjørring IF, efter Sæby scorede til 2-1 i overtiden.

 

Der var masser af folk i Sæby på Sparekassen Vendsyssel Arena, da IF Skjold Sæby og Hjørring IF i dag skulle skyde den nye sæson i gang i Jyllandsserien.

Det hele sluttede også godt, da Sæby beholdt de tre point, der var på spil, i Sæby, men det var formentlig ikke en kamp, som Sæby havde håbet på.

Sæby startede nemlig med at komme bagud, da Hjørring IF efter 16 minutters spil kunne omsætte en flot udført kontra til en flot scoring. Det var Esben Søndergaard, der efter en skudfinte satte bolden op i fjerneste målhjørne. En scoring, der kom lidt ud af det blå, da det første kvarter ikke havde budt på nogle chancer, der var værd at skrive om.

Efter 35 minutter havde Nikolaj Dorffs mandskab stadig ikke fundet takterne og det flotte spil frem, men det var blevet bedre, og de kom længere frem på banen.

10 minutter senere kunne holdene gå til pause, og begge hold havde lidt at smile over. Sæby over, at de var kommet bedre med, mens Hjørring IF kunne smile over en føring på 0-1.

Efter pausen var Sæby dog det bedste hold fra start - uden tvivl endda. Hjørring havde ikke meget at komme med, og allerede to minutter inde i halvlegen skulle Hjørring få første advarsel. Det var nemlig der, at Sæby kom til første afslutning - den gik dog over mål.

Og blot fem minutter senere skulle der nemlig vise sig at være hold i den advarsel, som Hjørring IF fik efter to minutter af anden halvleg. Et højt indlæg kom ind mod Hjørring IFs keeper, der nu havde solen i øjnene, og det lignede, at det generede. Han kom i hvert fald ikke ordentligt ud til bolden, og så kunne Jakob "Mølby" Kristensen heade bolden i mål.

Tiden gik, men bolden kom ikke i mål, selvom begge hold gerne ville have de tre point med hjem. Det var situationen efter 70, 80 og 90 minutter. Efter 84 minutter var Jakob "Mølby" Kristensen igen på spil, men han skød over målet, efter han var sendt i dybden.

Men efter 93 minutter kunne Sæby endnu en gang se bolden gå i mål, og så var sejren og de tre point på Sæbys konto. Simon Casper tog et træk forbi en Hjørring IF-spiller, og så sendte han bolden mod fjerneste hjørne - 2-1! Flot scoring og en del tilfredse Sæby-spillere og -tilhængere.

Sæby tog de tre point, og efter kampen blev Sæbys Arbraham Oriem Simon af Kanal Frederikshavn kåret til kampens spiller for sin gode præstation på midtbanen, hvor han tog ansvar og gik forrest.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close