Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.12.2021 | Af: Michael Frederiksen

Samme spritbilist stoppet to gange på to timer

En 52-årig mand fra Aarhus-området blev i nat to gange på mindre end to timer stoppet for spritkørsel - først ved Hulsig og bagefter i Ålbæk.


 

Århusianeren kørte på Ålbækvej ved Hulsig, da han blev stoppet første gang. Det var kl. 00.14.

Betjentene konstaterede, at den 52-årige mand havde drukket mere end det tilladte, når man også ønsker at køre bil. Efter at have pustet i alkometeret blev han taget med til en blodprøve.

Det ødelagde dog ikke hans lyst til hurtigt at køre bil igen. Han formåede at komme tilbage sin sin bil, hvorefter han igen satte sig ind bag rattet og startede bilen.

Herefter gik turen mod syd, men i Ålbæk blev han igen stoppet og sigtet for spritkørsel kl. 01.57.

Julen bød også på en narkobilist. 23. december om formiddagen stoppede politiet en 22-årig mand i Frederikshavn midtby. Han kommer i øvrigt også fra Aarhus.

"De kaster kanonslag fra bilen". Sådan lød anmeldelsen søndag 26. december sent om aftenen, da en bekymret borger kontaktede Nordjyllands Politi. Nogle ukendte personer kørte i rundt i Sæby, hvor de kastede kanonslag ud fra deres biler, mens de kørte rundt.

Takket være borgerens beskrivelse standsede politiet kort tid efter en personbil i Sæby. I bilen var i alt fire personer. Bilen blev ransaget, og bilisterne blev visiteret. Bilens fører blev her fundet i besiddelse af et ulovligt kanonslag, hvorfor vedkommende blev sigtet for at have overtrådt fyrværkeriloven.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close