Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.08.2022 | Af: Michael Frederiksen

Scorede drømmemål for øjnene af landstræner

- Hedder han Malthe Kock? Det skal jeg nok lige sørge for at notere. Jeg udtager jo landsholdet om en måneds tid. Så må vi se, grinte Kasper Hjulmand, landstræner for herrelandsholdet i fodbold, da han mandag eftermiddag var færdig med at træne 27 af Bangsbo Frejas dygtige U17-spillere.


 

Kasper Hjulmand tilbringer hele mandagen i Frederikshavn, hvor han er hovedperson i Bangsbo Freja U17's KidsAid-dag, hvor der samles penge ind til syge og udsatte børn og unge.

Dagen begyndte med et timelangt træningspas, hvor Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst, assistenttræner på herrelandsholdet, med stort engagement gennemførte tre forskellige øvelser. Træningen blev afsluttet med en øvelse, som både Chelsea og landsholdet ofte benytter. Det var her, at Malthe Kock - for øjnene af Kasper Hjulmand - sendte et langskud ind i netmaskerne via undersiden af overliggeren.

Og jo, det var en scoring, som landstræneren bemærkede.

Han indledte træningen med at fortælle, at han har fulgt med i den rejse, som Bangsbo Freja-drengene og KidsAid har været på sammen i fem år.

- De kombinerer de tre ting, som jeg synes, er vigtigst i fodbold. Nummer et er selve spillet, bolden og vinde kampe. Nummer to er at være en god holdkammerat og lære, hvad et hold er for noget. Nummer tre er at give noget videre til andre. Det er lige præcis, hvad de gør her. Jeg tror, det er med til at binde dem sammen. Det er imponerende, at vi har 30 drenge i den her alder, som spiller i en forholdsvis lille klub. Det viser, at holdet og de folk, der er omkring holdet gør noget rigtigt. Ikke bare fodboldmæssigt, men også for, at de skal udvikle sig som gode mennesker. Det er supergode drenge, og jeg nød at være sammen med dem, siger Kasper Hjulmand til Kanal Frederikshavn.

Malthe Kock var begejstret for træningen med Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst. Hør ham fortælle om oplevelsen i videoen.

Kl. 15.00-16.00 deltog landstrænerduoen i et sponsorcykelløb i Arena Nord, og fra kl. 17.00-22.00 er der VIP-middag, hvor Kasper Hjulmand holder fordredag, der er auktion, uddeling af penge, musik med Burhan G og magikeren Henrik Svanekiær underholder. Aftenen bindes sammen af Claus Elming. 

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close