Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.02.2020 | Af: Michael Frederiksen

SEIF Håndbold overtager Bannerslundhallen i Elling

SEIF Håndbold overtager Bannerslundhallen i Elling. Det er besluttede et enigt Økonomiudvalg i går. I øjeblikket er det Frederikshavn Kommune, som ejer hallen.

 

- Det er godt, at man omkring hallen har lyst til og mod på selveje. Det giver nogle muligheder i forhold til aktiviteter og så videre. Hallen er et samlingssted og kan medvirke til endnu mere sammenhængskraft. Det vil vi gerne understøtte, forklarer borgmester Birgit S. Hansen (S).

Der bliver en overgangsperiode på to år med halvårlige evalueringer mellem kommunen og SEIF Håndbold. Evalueringerne skal sikre, at der ved overgangsperiodens udløb er grundlag for at drive den selvejende institution Bannerslundhallen uden den ekstraordinære finansiering og støtte, der er aftalt i overgangsperioden på to år.

- Vi ønsker begge parter, at det går godt, pointerer borgmesteren.

De første to år understøttes Bannerslundhallen med to gange 150.000 kroner og cirka 600.000 kroner til bygningsdelen - et beløb, som i forvejen er tildelt hallen i Elling. Derudover følger almindelige driftsudgifter med, som kommunen alligevel skulle have brugt i kommunens eje.

Hvad med økonomien, når overgangsperioden slutter om to år?

- Det snakker vi om løbende de næste par år. Selveje giver nogle handlemuligheder, og dem ser vi, hvordan udfoldes. Dette er en god sag. Der er gode folk omkring hallen og i lokalområdet, som vil det her. Vi bakker op. Det er dejligt, hvis det, at hallen er selveje giver synergier til glæde for hallen, brugere og området, mener Birgit S. Hansen.

Syvstenhallen har været igennem en lignende proces, og her går det indtil videre særdeles godt. Det er både Vendsyssel Håndbold og Syvsten IF klar til at skrive under på.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close
privatehd.org