26.03.2023 | Af: Michael Frederiksen
Seriefodbold: Østervrå IF besejrede Skagen IK
111780
111780
Seriebolden ruller igen. De tre øverst rangerende fodboldhold i Frederikshavn Kommune hentede kun ét point.
FfI kom skidt fra start i Jyllandsserien 2. Holdet tabte 0-3 på hjemmebane til Jetsmark IF, der scorede alle tre mål i kampens første 38 minutter. FfI havde kampen igennem problemer med at skabe de nødvendige chancer.
I serie 1 kom nedrykkerne fra IF Skjold Sæby på pointtavlen i sæsonpremieren ude mod Dronninglund IF. Kampen endte 1-1. Jakob "Mølby" Kristensen bragte Sæby foran efter 16 minutter, men Rasmus Kyed Nielsen udlignede i det 63. minut.
SEIF's serie 2-hold tabte på hjemmebane med 0-3 til Flauenskjold IF. Allerede efter 10 minutter viste måltavlen på Nordjyske Bank Arena 0-2.
Østervrå IF besejrede Skagen IK 2-0 på udebane i serie 3, pulje 24. FfI's andethold vandt 4-2 ude over Sindals oprykkere. Christian Fuglsang var på pletten to gange for frederikshavnerne, mens Gustav Dannervig og Noah Andersen scorede et mål hver. FC Vakoks hjemmekamp mod Øster Brønderslev blev udsat.
I serie 3, pulje 26, var Voersaa IF oversidder, da Ulsted Boldklub har trukket sit hold. IF Skjold Sæbys andethold vandt 3-0 ude over Dronninglund IF. Asbjørn Moltke, André Bay Christensen og Philip Værnhøj var målscorere.
I serie 3, pulje 48, nedsablede Bangsbo Freja Læsø med 11-1. Casper Christensen nettede fire gange. Jonas Seerup og Emil Smed Nilsson scorede hver to mål. Bangsbo Freja førte 11-0 efter 70 minutter, inden Palle Strøm reducerede for øboerne.
Jerup/Aalbæk slog FfI's tredjehold med 3-0. Klaus Drejer var dobbelt målscorer. SEIF's andethold og IF Skjold Sæbys tredjehold delte i porten, da de spillede 3-3.
I serie 4, pulje 52, tabte Syvsten med 1-9 på hjemmebane til Asaa/Hjallerup. Dybvad/Hørby indleder sæsonen på tirsdag hjemme mod Ulsted Boldklub.
Samtidig med, at Danmarks herrelandshold skuffede fælt og tabte til Kazakhstan, endte opgøret mellem FfI og Brønderslev i Jyllandsserien for kvinder 2-2. FfI kom foran 2-1 med fem minutter igen, men i det 88. minutter udlignede gæsterne på straffespark.