Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.06.2020 | Af: Michael Frederiksen

SF og EL imod Trigons projekt på Værkergrunden

Trigon kan nu gå i gang med opførelsen af to boligtårne og en ny biograf.
Byrådet vedtog onsdag aften den lokalplan, som baner vejen for 32 ejerlejligheder i to boligtårne på otte etager og en ny biograf på Værkergrunden i Frederikshavn.

 

Bortset fra SF (Christina Lykke Eriksen) og Enhedslisten (Poul-Erik Andersen) stemte alle for projektet på Ørnevej, lige ved siden af opkørslen til Føtex' parkeringsplads.

Formand Peter Sørensen (V), Plan- og Miljøudvalget, samt næstformand June Menne (A), Plan- og Miljøudvalget, roste det ambitiøse projekt, som entreprenørvirksomheden Trigon står bag.

Hverken SF eller Enhedslisten delte dog Venstres og Socialdemokratiets begejstring for, at lokalplanen ændres, så det bliver muligt at bygge otte etager i stedet for kun tre en halv.

- Socialdemokratiet og Venstre er kapitalismens forlængede arm, lød det fra Poul-Erik Andersen, som i øjeblikket afløser Ida Skov i byrådet.

Det ville Anders Brandt Sørensen (S) ikke stå model til. Han påpegede vigtigheden i private investeringer, ligesom han bemærkede, at der er talrige eksempler på, at lokalplaner bliver ændret for at sikre udvikling i kommunen.

Lokalplan og kommuneplantillæg blev vedtaget med stemmerne 27-2. Nu er det op til Trigon at komme i gang med byggeriet - se det virtuelle borgermøde på Værkergrunden her. Her kan du blandt andet høre, hvorfor Kris Pedersen, indehaver af PaladsTeatret, glæder sig til at komme på Værkergrunden.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close