Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.11.2020 | Af: DEBAT-INDLÆG

SF'er: Vi mangler en uafhængig borgerrådgiver

Soraya Kaka Khan (SF): - Jeg oplever personligt flere og flere, som henvender sig til mig for at få hjælp til at få hjælp af kommunen.
Byrådskandidat Soraya K. Khan (SF) har skrevet dette indlæg: Vi mangler en uafhængig borgerrådgiver i Frederikshavn Kommune.

 

Det handler om borgers retssikkerhed. Det her handler om mennesker, hvis "liv" ligger i hænderne på kommunens ansatte.

Hvor går man som udsat borger i Frederikshavn Kommune hen, hvis man som borger føler sig svigtet, ikke hørt, eller føler at ens sag er gået i stå i kommunen?

Der er flere klagemuligheder, men hvor kan det dog svært at finde rundt i, når man i forvejen står i en svær livssituation og overskuddet er småt eller ikke eksisterende.

I 2009 blev SFs forslag om en borgerrådgiver kaldt for et livligt forslag af Venstre, og den daværende borgmester Erik Sørensen mente ikke, der var et behov for sådan rådgiver. Han udtalte, at han da gerne lægger ører til klager fra borgerne.

Her er jeg nødt til at sige, det handler hverken om, at det er et livligt forslag, eller at man gerne vil lægge ører til klager fra borgerne, og det har andre kommuner i Danmark heldigvis fået øjnene op for. Jeg nævner det igen...

Det handler om borgers retssikkerhed. Det her handler om mennesker, hvis"liv" ligger i hænderne på kommunens ansatte. Det er ikke for sjov!

Jeg oplever personligt flere og flere, som henvender sig til mig for at få hjælp til at få hjælp af kommunen. Dels fordi de føler ikke at blive hørt, og dels fordi de føler, at der ikke sker en afklaring i deres sag, som loven kræver eller fordi de ikke mener, at få den støtte og vejledning, som de har brug for.

Udover den normale hverdag hører jeg mange sige, at der ikke "sker så meget", fordi der er Corona.

Covid19 kan i den her situation faktisk vendes til noget positivt. I den tid, hvor medarbejderne er hjemsendt, er der masser af tid til at arbejde hjemmefra og gennemgå de sager, der halter, og lave en plan sammen med borgeren (telefonisk).

Borgers retssikkerhed skal ikke være et problem – Covid19 eller ej...

Mange af disse mennesker har ikke selv ressourcerne eller overskuddet til at finde rundt i systemet og er tit og ofte ikke klar over deres egen rettigheder.

Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen kan være uenig i, at det er på tide, at man politisk prioriterer dette – som formentlig i sidste ende også vil give en samfundsmæssig besparelse, hvis man tager de briller på.

DERFOR: Vi mangler en uafhængig borgerrådgiver til udsatte borgere i Frederikshavn Kommune.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Soraya Kaka Khan

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close