Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.05.2022 | Af: Michael Frederiksen

Sjælden racercykel stjålet på Glentevej - den er grøn

Den velholdte cykel er specialimporteret gennem Møllers Cykelshop.
Er der en cykeltyv på spil i Frederikshavn, som udelukkende stjæler grønne cykler? Spørgsmålet melder sig efter tyveri af endnu en grøn cykel i Frederikshavn.

 

Da vi for nylig skrev om tyveri af en mosgrøn damecykel, gik vores læsere nærmest amok i kommentarfeltet. Mange mente, at vi bevægede os under bagatelgrænsen. 

Men nu er den altså gal igen. Jens Ole Amstrup har mistet sin specielle cykel, som er den eneste af sin slags i Nordjylland.

Der er tale om en fem år gammel Kona CX Rove. Den velholdte cykel er græsgrøn og er specialimporteret gennem Møllers Cykelshop.

- Tyvene gik helt ind på min matrikel på Glentevej. De gik gennem indkørsel, stakit og kælderhals, fortæller Jens Ole Amstrup.

Netop denne aften - 21. maj - var den ikke sat indenfor i kælderen. Det plejer den at blive, og den chance greb en cykeltyv.

Måske en cykeltyv, som udelukkende går efter grønne cykler. Begge tyverier er fundet sted ved private boliger centralt i Frederikshavn.

Jens Ole Amstrup træffes på 23 23 01 31, hvis du kan hjælpe ham på sporet af den sjældne racercykel.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close