Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.07.2022 | Af: Michael Frederiksen

Sjov på Strandby Havn med sydlandsk stemning

- Det er for vildt. Vi vurderer, at der var mellem 5.500 og 6.000 gæster. Det var vores suverænt bedste arrangement igennem årene.

 

Sådan lyder ordene fra initiativtager og koordinator Peter Stokbro, Fællesvirke Strandby, efter årets anden udgave af "Sjov på Strandby Havn", som fandt sted tirsdag fra kl. 16.00-20.00.

Der bor 2.300 mennesker i Strandby, så besøgstallet gør naturligvis, at Peter Stokbro kniber sig i armen.

- Vi er så imponeret over det store tilløbsstykke. Denne gang havde vi endda mere mad med, men vi måtte igen melde udsolgt, oplyser han.

Hvad betyder denne succes for Strandby?


- Rigtig meget. Vi har som by et fuldt program om sommeren, hvor vi starter med Lions' Fiskefestival, så kører Sjov på Strandby Havn i fire uger, inden vi slutter med FDF’s Havnefest. Ud over det har vi i år planlagt SUP Festival om lørdagen i uge 30 fra kl. 10-14, hvor der igen vil være mad og musik til de gæster, som skulle komme forbi havnen. For Strandby er det her muligheden for at vise vores gæster, som både kommer sejlende, kørende i autocamper, men også folk, som bor i sommerhus-området, at man godt kan samles en hyggelig tirsdag på havnen og så skabe den her sydlandske stemning, som vi alle kender det, siger Peter Stokbro.

Turismen er et fokusområde for Strandby.

- Det skal bare være fedt at komme her, og man skal føle sig velkommen. Miljøet er unikt, og med det flotte vejr som i aftes skabes der bare noget, der er ubeskriveligt. Man skal virkelig opleve det, opfordrer Peter Stokbro.

Fællesvirke Strandby kan også mærke, at byen de seneste år har fået mange nye tilflyttere.

- Det er alle folk, som kan nikke genkende til, at arrangementerne helt sikkert har haft en betydning for bosætningen. Folk har simpelthen valgt at købe hus i byen, selvom de ingen tilknytning har. Der er også mange, som ikke længere bor i området, der kommer forbi og hilser pænt på, og så får vi et klap på skulderen over, hvor fedt det faktisk er blevet, smiler Peter Stokbro.

Sjov på Strandby Havn forsætter de næste par tirsdage. Næste gang kommer Arvid Jacobsen og Band og spiller. I aftes var det Tina Gillberg og Morten Nordheim, som leverede den musikalske underholdning. Et af numrene kan høres i denne video.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close