Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.02.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Skagen Gigt- & Rygcenter med udvidet åbningstid

Udvidede åbningstider gør det mere attraktivt for folk fra andre regioner at rejse til Skagen for at få behandling.
Der er ifølge regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF) udsigt til weekendåbent på Skagen Gigt- og Rygcenter.

 

Det blev oplyst mandag på et møde i Region Nordjyllands Forretningsudvalg.

De udvidede åbningstider udspringer af et netop færdiggjort studie, som Dansk Folkeparti foreslog under forhandlingerne sidste år om regionens budget i 2020.

Alle partier minus de konservative er med i budgetaftalen.

- Det er endda muligt, at weekend-åbning på Skagen Gigt- og Rygcenter kan finansiere sig selv, fordi de udvidede åbningstider gør det mere attraktivt for folk fra andre regioner at rejse til Skagen for at få behandling, siger Erik Høgh-Sørensen.

Dermed er det gået modsat af, hvad regionens administration kortvarigt overvejede ved starten på sidste års budgetforhandlinger, nemlig at lukke Skagen Gigt- og Rygcenter og fjerne byens akutbil.

- Ingen af delene blev virkelighed under forhandlingerne, og begge besparelsesforslag var regionsrådets fire DF'ere imod fra første færd, oplyser Erik Høgh-Sørensen.

Han glæder sig også over, at Regionshospital Nordjylland (Hjørring, Frederikshavn, Skagen og Brønderslev) ikke i 2020 skal kæmpe med efterveerne af hospitalets 2019-underskud på 19.4 millioner kroner. Et enigt Forretningsudvalg besluttede mandag, at dette overskud ikke rulles over som ekstra besparelser i 2020.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Per Frank Paulsen, TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close