Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.04.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Skøjteløbere fra FSF vinder 10-til-forskel

Frederikshavn Skøjteforening vandt Spar Nord Fondens 10-til-forskel konkurrence i marts, og medlemmerne kan derfor nu se frem til en hyggetur til Fårup Sommerland efter sommerferien.

 

Corona-nedlukningen har været særdeles hård ved både foreningen, der har mistet medlemmer, og ved medlemmerne, der har manglet både deres højt elskede sport og ikke mindst det sociale liv i skøjtehallen.

Sæsonen begyndte i uge 29 sidste år, men allerede midt i november viste COVID-19 igen sit grimme ansigt, da det meste af Nordjylland blev lukket ned. Medlemmerne kom på is igen efter to uger og ikke først efter fire uger som først frygtet, men midt i december sluttede is-sæsonen så endeligt, og det var faktisk kun 13 af klubbens medlemmer, der nåede at deltage i en konkurrence i efteråret - HSK Cup i Hvidovre i oktober, hvor FSF vandt klubkonkurrencen på trods af, at klubben kun stillede med 13 løbere.

I nedlukningsperioderne har FSF gjort meget ud af online off-ice træning, hvor cheftræner Kristín Hafbórsdóttir og klubbens dygtige hjælpetrænere har forsøgt at holde medlemmerne til ilden. Nu hvor man igen må mødes og træne sammen i foreningsregi, er det meste af off-ice træningen dog flyttet udenfor og foregår på parkeringspladsen uden for Iscenter Nord.

- Selvom det fra 21. april igen tillades for børn under 18 år at dyrke deres indendørs sport, må skøjteløberne fra FSF dog kigge misundeligt på deres venner og konkurrenter i de fleste andre danske klubber, da hovedparten af kommunerne har støttet op omkring en is-forlængelse på DIF og Dansk Skøjte Unions opfordring, så børnene netop har en sport at vende tilbage til, men svaret fra Frederikshavn Kommune har desværre været et nej, og isen i Iscenter Nord blev derfor taget af 1. april efter White Hawks’ excit i slutspillet, oplyser bestyrelsen i FSF.

Udover at det har været vigtigt for klubben at få medlemmerne tilbage på isen så hurtigt som muligt, da det desværre koster medlemmer ikke at kunne tilbyde is-træning, og da det er enormt vigtigt for børnenes trivsel at kunne vende tilbage til deres sport, koster det selvfølgelig også på konkurrencedelen.

FSF’s Amalie Borup, som i indeværende sæson har været udtaget som én ud af kun seks løbere til Aspirantholdet til det danske landshold, må således kigge langt efter is-træning, mens de fleste af hendes konkurrenter har haft muligheden for at træne på is i hele april måned og nogle endda helt frem til 1. juli. Det er selvfølgelig på ingen måde optimalt, men et vilkår man desværre ikke kan ændre på.

- Det er meget vigtigt for FSF, at det sociale liv plejes efter denne svære tid, og derfor valgte klubben at indsende videoen til Spar Nord Fondens 10-til-forskel konkurrence, som kører hver måned, og hvor foreninger har mulighed for at vinde kr. 10.000 til et projekt i foreningen. FSF vil rigtig gerne arrangere en klubtur til Fårup Sommerland efter sommerferien og sørge for at alle medlemmerne har mulighed for at køre sammen i en stor bus, da en bustur også giver noget på den sociale front. Der er behov for nogle positive og glædelige begivenheder at se frem til, og her bliver turen til Fårup Sommerland helt klart én af dem, oplyser bestyrelsen.

Derudover kan klubben glæde sig over, at de netop opgjorte medlemstal fra DIF viser en fremgang fra 81 registrerede medlemmer i 2019 til 111 i 2020 - og altså en fremgang på flotte 37 procent. Klubben tilskriver den store fremgang, at der netop er et stort fokus på det sociale liv i klubben, og også at man har en stor og veluddannet trænerstab, bestående af cheftræner Kristin Hafborsdottir og en stor gruppe af klubbens dygtige unge mennesker som hjælpetrænere.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Birgitte Borup

FOTO: Birgitte Borup

FOTO: Birgitte Borup

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close