Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

Søndag debuterer FC Vakok i Spar V Ligaen

Hovedparten af FC Vakoks spillere arbejder på Danish Crown i Sæby eller studerer på gymnasiet eller en videregående uddannelse.
FC Vakok deltager for første gang i Sparekassen Vendsyssel Ligaen, efter at holdet i efteråret 2019 sikrede sig oprykning til serie 3.


 

Klubben, der har hjemmebane ved siden af Frederikshavn Stadion, blev etableret i 2017. De fleste spillere kommer fra Burma (Myanmar), og hovedparten arbejder på Danish Crown i Sæby eller studerer på gymnasiet eller en videregående uddannelse.

- Det, der kendetegner Vakok, er fællesskabet. Jeg blev træner i 2018, hvor vi spillede i serie 5. Det var svært at stille hold til kampene, og vi tabte stort, men sæsonen efter blev det bedre, og vi rykkede op i serie 4 i sidste spillerunde. I serie 4 kom der nogle gamle spillere tilbage og nye spillere til. Det hjalp med at få en lidt bedre trup, og så rykkede vi op i serie 3 - igen i sidste spillerunde. Vi har haft heldet med os, men jeg synes også, vi har udviklet os meget på kort tid, så jeg ser frem til den kommende sæson, siger træner Biak Sang.

FC Vakok har fået to-tre nye spillere efter oprykningen til serie 3, og træneren glæder sig til sæsonpremieren søndag kl. 16.00 hjemme mod Hjørring IF.

- Jeg har hørt, det er et godt hold, vi skal møde, og det er vores første kamp i serie 3, men jeg forventer, vi går ud og spiller for at vinde, som vi altid gør, siger Biak Sang.

Kanal Frederikshavn fejrer sæsonpremieren med 2 x Ugens Kamp i weekenden i Sparekassen Vendsyssel Ligaen. Lørdag kl. 13.00 er vi på plads til serie 2-opgøret mellem Østervrå IF og IF Skjold Sæby, og søndag kl. 16.00 liveopdaterer vi fra FC Vakok-Hjørring IF.

Vakok er en fugl, som er populær blandt Chin-folket på grund af dens loyalitet. Chin-staten er en af de mest tilbagestående og fattige provinser i Burma.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close