Gå til hoved-indhold
28. juli 2021 - kl. 00.07

Sommershopping: Åbent til kl. 21.00 på fredag

  • 1 af 2
    FOTO: FREDERIK
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

På fredag 30. juli vælger 10 butikker i gågaden i Frederikshavn at holde åbent til kl. 21.00. Idéen kommer fra Kasper Kristensen, indehaver af INTERSPORT Frederikshavn.

- Det handler først og fremmest om at vise flaget og gøre vores turisters ophold i Frederikshavn og omegn så hyggeligt som muligt, så de har lyst at komme tilbage igen samt fortælle videre, at Frederikshavn er en hyggelig by med et dejligt handelsliv, der gør noget ekstra for sine gæster, siger Kasper Kristensen.

Følgende butikker holder åbent til kl. 21.00:

INTERSPORT Frederikshavn
JACK & JONES
Lundberg FRH
Lædermagasinet
ONLY
Skoringen
SPORT24
Sportmaster
Søndergaard F
Søstrene Grene

Dertil kommer alle spisesteder i midtbyen.

Janne Severinsen er butikschef i ONLY. Hun ser frem til at holde åbent om aftenen i sommerferien.

- Kunderne er mere afslappede. De har mere tid til at hygge sig og ose rundt. Plus det er dejligt varmt og meget skønnere at være udenfor, så man rigtigt kan nyde gågaden, siger Janne Severinsen.

I Lædermagasinet ser indehaver Lars Hansen også frem til en hyggelig fredag.

- Generelt er turisterne meget positive, når de shopper i Frederikshavn. Vi har faktisk flere spændende butikker, som ikke findes i andre byer, og det sætter vores gæster pris på, siger Lars Hansen.

Slutningen af juli er generelt et tidspunkt med mange attraktive tilbud i butikkerne, men fredag skruer de involverede butikkerne yderligere op for rabatterne for at lokke både lokale og turister i gågaden til "Sommershopping", som er arrangementets overskrift.

- Jeg synes vi som butik sender et godt signal ved at holde åbent fredag i uge 30. Forhåbenlig får vi et godt handelsvejr og masser af sommerhygge, siger Mike Pedersen, SPORT24.

På FREDERIK's Facebook-side er det muligt at vinde gavekort for 2.250 kroner. Du kan deltage her.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FFREDERIK.nu%2Fposts%2F4436591889705238&amp;show_text=true&amp;width=500" width="500" height="691" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowfullscreen="true" allow="autoplay; clipboard-write; encrypted-media; picture-in-picture; web-share"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...