21.07.2022 | Af: Michael Frederiksen
Sprit- og narkobilist anholdt i Frederikshavn
109195
109195
Politiet havde 40 mand i aktion ved en razzia i Skagen. Foto: Henning Larsen
|
Politiet anholdt i nat en spritbilist i den nordlige del af Frederikshavn. Der var tale om en 32-årig mand, som både kørte sprit- og narkokørsel.
Manden kunne endvidere ikke fremvise et kørekort, da politiet bad om det, og det var ikke fordi, han havde glemt det. Han er ganske enkelt ikke i besiddelse af et kørekort.
Onsdag fra kl. 13.00 til 18.00 var Nordjyllands Politi massivt til stede med 40 personer i Skagen.
- Vi var deroppe for at se, hvad der rører sig i forhold til biler, spiritus og narkotika, siger Jess Falberg fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.
Politiet snuppede fem for spirituskørsel, mens to bilister kørte bil med narkotika i blodet. Det er ifølge politiet mindre end normalt.
Det seneste døgn var igen relativt roligt i Skagen, hvor Hellerup-ugen kører på livet løs. Nogle slagsmål, anmeldelser for høj musik og forskellige færdselsopgaver er, hvad politiet forventer, når så mange mennesker er samlet.