Gå til hoved-indhold
18. august 2024 - kl. 19.08

Stærk Sæby-afslutning gav udesejr over Aalborg KFUM i JS2

  • 1 af 1
    Dybvad/Hørby nedsablede Østervrå IF hele 8-0. Arkivfoto
Af: Michael Frederiksen

Hvordan gik det de lokale seriehold i fodbold i denne weekend? Som altid får du overblikket her på Kanal Frederikshavn.

Jyllandsserien 2, pulje 3:
IF Skjold Sæby besejrede Aalborg KFUM 2-1 på udebane. Mikkel Dorff blev matchvinder i det 94. minut. Skjold var bagud indtil det 84. minut, hvor Noah Bertel Haugaard udlignede KFUM's tidlige føring.

Skjold er noteret for tre point efter to kampe.

FfI tabte 2-3 ude til Gug i efterårspremieren. Thawng Hlawn Ceu og Patrick Høeg Lundberg på straffespark sørgede for, at FfI gik til pause med en føring på 2-1 i Aalborg, men Anton Langagergaard scorede to mål i det henholdsvis 71. og 81. minut.

De to lokale mandskaber skal allerede i aktion tirsdag aften. IF Skjold Sæby får besøg af Gug, mens FfI spiller hjemme mod Vejgaard. Begge kampe begynder kl. 19.00.

Serie 1, pulje 6:
SEIF tabte 3-4 ude til Aabybro IF. Efter en time viste måltavlen ved Aabybro Idrætscenter 4-0 til hjemmeholdet. Nicklas Tomobile scorede alle fire mål. SEIF's oprykkere kæmpede sig dog tilbage på 3-4. Kasper Grøntved blev dobbelt målsorer i sit comeback efter en længere skadespause. Også Marcus Lenda kom på måltavlen.

SEIF spiller tirsdag kl. 19.00 hjemme mod AaB.

Serie 3, pulje 24:
Søndag eftermiddag var der lokalopgør mellem JS-reserverne fra IF Skjold Sæby og FfI. Skjold vandt 3-0 på Sparekassen Danmark Arena. Elias Birk Thomsen, Kristian Hardam og Phillip Vørnhøj scorede.

Bangsbo Freja var oversidder, men de skal onsdag aften i aktion på hjemmebane mod IF Skjold Sæby. FfI møder torsdag aften Tornby IF ude.

Serie 3, pulje 25:
Østervrå IF er - ligesom i foråret - kommet stærkt ud af starthullerne. ØVI vandt lørdag 4-0 ude over Jetsmark og har maksimumpoint efter to kampe.

Tirsdag kl. 19.00 spiller ØVI hjemme på Elektrikeren Nord Arena mod Biersted IF. Det er et tidligt topopgør.

Serie 4, pulje 48:
Kvissel-Ravnshøj IF's oprykkere tabte 0-6 på udebane til Sindal IF, der desuden er blevet tildelt en skrivebordssejr fra første runde. Her tabte Sindal 1-4 til FfI, som dog havde skrevet et forkert navn på en af sine spillere i kamprapporten. Dermed er 4-1 til FfI ændret til 3-0 til Sindal IF.

Hverken Skagen, FfI eller SEIF spillede i weekenden.

Tirsdag kl. 19.00 er der lokalopgør mellem FfI og Kvissel-Ravnshøj IF på M.A.R.S. Arena (Fodboldvej), og torsdag kl. 19.00 står den på lokalopgør mellem Skagen og SEIF på Sparekassen Danmark Arena i Skagen. Det er Skagens første kamp i efterårssæsonen.

Serie 4, pulje 50:
Dybvad/Hørbys nedrykkere knuste Østervrå IF's oprykkere med 8-0. August Jyllinge Killerich Kjældgaard scorede halvdelen af målene.

IF Skjold Sæbys tredjehold vandt 4-1 ude over Dronninglund IF. Elias Vilsgaard var dobbelt målscorer.

Voerså IF's udekamp mod Hou GI blev udsat.

Torsdag før Østervrå IF besøg af Asaa/Hjallerup, IF Skjold Sæby og Hørby/Dybvad duellerer i et lokalopgør, mens Voerså IF har fordel af hjemmebane mod Hals FS. Alle tre kampe har kickoff kl. 19.00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...