Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.10.2022 | Af: Michael Frederiksen

Stak sin far: 28-årig kvinde varetægtsfængslet

Knivstikkeriet fandt sted i i denne ejendom i Søndergade. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
En 28-årig kvinde fra Frederikshavn er i dag ved Retten i Hjørring blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at hun onsdag middag stak sin 60-årige far fra Frederikshavn to gange i maven med en kniv. Kvinden nægter sig skyldig, oplyser TV2 Nord.

 

Overfaldet skete i en lejlighed på adressen Søndergade 54A i Frederikshavn. Den 60-årige blev med politieskorte kørt til Aalborg, hvor han blev opereret for to knivstik henholdsvis i maven og venstre side af brystkassen.

Ifølge sigtelsen var den 60-årige i livsfare. Det er han ikke længere, oplyser politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Den 28-årige kvinde er sigtet efter straffelovens paragraf 245, stk.1, som er legemsangreb af særlig farlig karakter. Kvinden nægter sig skyldig.

Ved grundlovsforhøret blev dørene lukket, efter sigtelsen var læst op. Det blev begrundet med hensynet til den videre efterforskning, og fordi der er vidner, der skal genafhøres, skriver TV2 Nord.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Per Frank Paulsen, TV2 Nord

 

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close