Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.07.2020 | Af: Michael Frederiksen

Stena Line: Flere fuldt bookede færger i morgen

Beslutningen om, at danskere og svenskere igen frit må rejse mellem de to lande, har øjeblikkeligt skabt stor travlhed hos Stena Line, der blandt andet sejler mellem Frederikshavn og Göteborg.

 

Lørdag 1. august kl. 13.30 ankommer Stena Danica til Frederikshavn med den første fuldt bookede afgang denne sommer, og ikke nok med det, så er færgen retur til Göteborg kl. 14.30 også fuldt booket.

Allerede i dag kl. 12.15 afgår også en næsten fuld færge mod Göteborg med over 400 gæster ombord, hvoraf 52 biler er danske.

En fuldt booket færge er selvfølgelig noget andet i dag end for et halvt år siden, da der stadig bliver taget mange forholdsregler for at undgå smittespredning. Men begge afgange lørdag har 600 gæster ombord, hvilket er første gang siden nedlukningen i marts.

Færgen har en kapacitet på 550 biler og over 2.000 gæster, men det er selvfølgelig ikke muligt på grund af de restriktioner, som COVID-19 medfører.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close