Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.03.2020 | Af: Michael Frederiksen

Stena Line nedlægger afdeling i Frederikshavn

Stena Line har i dag nedlagt sin salgs- og marketingafdeling på det danske hovedkontor i Frederikshavn. Ni medarbejdere er blevet fyret.

 

- Det er en svær beslutning, men forklaringen er enkel. Stena Line forventer totalt en nedgang i 2020 på 80 procent, når det gælder passagertrafikken på vores 19 linjer, udtaler pressechef Carl Mårtensson, Stena Line, til Kanal Frederikshavn.

Stena Line har allerede nedlagt ruten mellem Oslo og Frederikshavn, og der er varslet opsigelser af 950 medarbejdere i Sverige.

I dag gik det så ud over salgs- og marketingafdelingen i Frederikshavn, som Gitte Krog var chef for. Hun er nu - sammen med sine otte medarbejdere - blevet opsagt.

- Vi er nødt til at have en mindre organisation, for vi forventer ikke, at passagererne for alvor vender tilbage igen før i 2021, forklarer Carl Mårtensson.

Der er stort set ingen passagerer p.t. på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg. Det er primært fragt, der bliver sejlet med på Stena Jutlandica og Stena Vinga. Stena Danica har siden i mandags ligget stille.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close