Gå til hoved-indhold
112
28 august. 2023

Stjal cigaretter, spiritus og kontanter hos købmanden i Bratten

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Indbrud hos købmand i Bratten samt sprit- og narkokørsel. Det er nogle af de sager, som står på politiets døgnrapport, når man zoomer ind på Frederikshavn Kommune.

Natten til søndag kl. 03.19 gik alarmen hos købmanden i Bratten, da en rude til et baglokale blev knust. 

Ifølge politiets oplysninger er der stjålet 110 pakker cigaretter, et ukendt antal flasker spiritus og et mindre kontantbeløb.

- Der er overvågningsbilleder, som vi nu skal have kigget nærmere på, fortæller politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Politiet hører også gerne fra eventuelle vidner, som har set, hørt eller bemærket noget natten til søndag. Politiet træffes på 1-1-4.

Lørdag ved 04-tiden stoppede politiet en spritbilist ved Ålbæk. Det var en 28-årig mand fra Frederikshavn, som havde drukket mere end det tilladte. Det viste sig desuden, at manden også kørte narkokørsel.

Det samme gjorde en 21-årig mand fra Midtjylland. Han blev stoppet fredag formiddag på Hjørringvej i Frederikshavn.

Fredag eftermiddag blev en motorcyklist sigtet for narkokørsel i Frederikshavn. Der var her tale om en 48-årig mand fra Brønderslev Kommune.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...