Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.06.2021 | Af: Michael Frederiksen

Stort flertal for nyt navn til børnehave i Ålbæk

Specialbørnehaven Abildvej blev ikke godkendt politisk. Nu foreslår bestyrelsen et nyt navn: Abildgård Børnehus.
Børnehuset Abildvej og Abildgård Børnehus. Det er to navne, som ligger tæt op ad hinanden, men det er altså navnene på forskellige institutioner i Frederikshavn.

 

Bestyrelsen i Distrikt Øst indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at Abildgård Børnehave skifter navn til Børnehuset Abildvej, og at Abildgård Børnehave §32 og Obs- og behandlingsgruppen omdøbes til Abildgård Børnehus.

Det er anden gang, at sagen skal behandles politisk. I maj foreslog bestyrelsen navnene Børnehuset Abildvej og Specialbørnehaven Abildvej. De forslag ville politikerne ikke være med til.

Nu har bestyrelsen været i tænkeboks. Den fastholder indstillingen om, at Abildgård Børnehave døbes Børnehuset Abildvej, når der ved ombygningen udvides med vuggestuepladser.

En afstemning om nyt navn til Abildgård Børnehave §32 og Obs- og behandlingsgruppen endte således i bestyrelsen:

Børnehuset Frydenstrand (tre stemmer)
Abildgård Børnehus (seks stemmer)
Specialbørnehaven Abildvej (fem stemmer)

I dagtilbudsdistrikt Nord har bestyrelsen i forlængelse af Børne- og Ungdomsudvalgets navnedrøftelse på mødet i maj ladet sig inspirere til at undersøge, om der er opbakning til at ændre på navnene i to af distriktets afdelinger: Børnehaven Hurlumhejhuset i Ålbæk og Børnehuset Mariehønen i Jerup.

I Mariehønen var der blandt de 21 børns forældre 10 stemmer for ændring og 10 stemmer imod at ændre navnet til Børnehuset Jerup. På den baggrund fastholdes navnet.

Forslaget om at omdøbe Hurlumhejhuset til Børnehuset Ålbæk fik blandt de 41 børns forældre 14 stemmer for ændringen og fire imod. Det ventes derfor, at politikerne godkender navnet, når de mødes på tirsdag.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close