Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.12.2020 | Af: Michael Frederiksen

Stort kulturarrangement på havnen melder udsolgt

Interessen for kulturarrangementet "TYRA - havn, by, land, verden i omstilling" på Frederikshavn Havn har vist sig at være så stor, at alle billetter er solgt.

 

Det meddeler Jan Michael Madsen fra Fonden Tordenskiold, som står bag arrangementet.

Udendørsarrangementet på havnen er udsolgt, og der bliver ikke opsat ekstra forestillinger.

- Vi ønsker ikke at fravige den færdige afviklingsplan for arrangementet, som er udformet og struktureret efter indhentet rådgivning fra myndighederne. Planlægningen er meget struktureret og forberedt ned til mindste detalje, så vi overholder alle retningslinjer og krav i forhold til udendørs kulturarrangementet og COVID-19, siger Jan Michael Madsen.

I forbindelse med arrangementet vil den nye mole på Frederikshavn Havn i tidsrummet kl. 15.00-6.00 på datoerne 21., 22., 23., 28., 29. og 30. december være lukket for adgang uden gyldig billet af hensyn til COVID-19 styringen.

- Interesserede kan følge med i arrangementets udvikling i dagspressen samt på Facebooksiden "Harbour Trekking", hvor billeder og nyheder fra arrangementet lægges op. Kommende arrangementer i det nye år vil ligeledes blive annonceret her.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close