Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

Stort navn på krogen i Fr.havn White Hawks

Frederikshavn White Hawks har en stor signing på krogen. Spillerne var samlet til træning både lørdag formiddag og eftermiddag, og cheftræner Jari Pasanen havde et yderst interessant navn med i truppen.

 

Kanal Frederikshavn mødte den pågældende spiller mellem de to træningspas, og vi bringer et interview med ham søndag morgen. Der er endnu ikke lavet en aftale, men begge parter håber, at det lykkes at blive enige om en kontrakt.

Mens andre klubber allerede er oppe på otte udlændinge, har Frederikshavn White Hawks indtil videre blot præsenteret to udenlandske navne, nemlig Kyle Hope og Brock Beukeboom. Sidstnævnte ankom til Frederikshavn i dag med sin kæreste.

Herudover tyder alt på, at Aleksandr Bumagin fortsætter i White Hawks. Russeren har i hvert fald tilbragt hele sommeren i Frederikshavn med sin kone og tre sønner. Han deltog dog ikke i lørdagens træning.

Høgenes første officielle træning er på mandag kl. 15.00. Den plejer at tiltrække hundredvis af tilskuere.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close