Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.09.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Stort YouTube-fænomen gæster Det Musiske Hus

Ved du, hvem ComKean er? Måske ikke, men det gør dine børn! Med mere end 185.000 abonnenter og over 220 millioner visninger er YouTuber'en ComKean en af de allerstørste i Danmark. Og han er tilbage på de store scener i 2023 med sit helt nye liveshow Skærmtid!

 

ComKean kan opleves i Det Musiske Hus fredag 14. april kl. 19.00. Billetsalget er netop gået i gang på www.arenanord.dk.

Skærmtid er et begreb, som de fleste børn i dag kender til. Mange af dem bruger deres skærmtid på netop at se ComKeans videoer på YouTube. Men hvad ville der ske, hvis alles skærmtid en dag forsvandt? Også de voksnes!

Det udforsker ComKean på scenen, hvor der spilles computer, musik og laves sjov. Hele salen må hjælpe med at redde Skærmtid – ellers er det måske slut med YouTube.

Efter hvert show er der selfies til alle, som vil have en selfie med ComKean. Desuden sælges der særligt tour-merchandise på stedet.

Skærmtid er ComKeans andet soloshow, og hans første soloshow, Gamerlife, solgte mere end 11.000 billetter i hele landet med mange udsolgte sale.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close