Sygeplejerske ser et sundhedsvæsen i forfald
Sygeplejerske Hanne Hjorth Jensen har skrevet dette indlæg: Jeg er sygeplejerske i Frederikshavn, og jeg elsker mit fag. Jeg arbejder på alle tider af døgnet, og det fungerer fint for mig på nuværende tidspunkt, men kan jeg holde til det i længden? Mit 20 års jubilæum nærmer sig.
Jeg arbejder på en ortopædkirurgisk afdeling, hvor der er mange planlagte operationer, og samtidig varetager vi sygeplejen for patienter, der er overflyttet fra andre afdelinger, efter de er opereret.
Der er mange komplekse opgaver, og jeg er sygeplejersken, som videregiver relevante observationer til lægen, som kun er fysisk tilstede i tidsrummet 8-16 i hverdagene. Resten af tiden er lægen helt afhængig af mine observationer og målinger i forhold til, at han/hun ikke er fysisk tilstede, og at der kan ordineres relevant.
Mit job er meget varieret og kræver stor selvstændighed i forhold til at håndtere stabile, akutte og komplekse situationer. Jeg vurderer, koordinerer, leder, evaluerer, dokumenterer og justerer løbende min sygepleje til den enkelte patient i forhold til behov.
Jeg arbejder sundhedsfremmende og forebyggende og indgår i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Jeg varetager sygeplejen i forhold til det gode patientforløb med planlægning af smertebehandling og mobilisering – det vil sige få patienten ud af sengen og blive sikker i forhold til selv at kunne gøre dette eller tilpasse hjælpen til at kunne udføre mobiliseringen, og jeg sørger for, at patienten er tilpas smertedækket til at kunne udføre dette.
Sygeplejen justeres i forhold den enkelte patients behov for målinger og handlinger i forhold til disse observationer. Jeg har stor fokus på, at patienten medinddrages i sit eget sygdomsforløb. Jeg tager kontakten til hjemmeplejen i forhold til at få gode overgange mellem sygehuset og hjemmet.
Jeg strejker i øjeblikket for en højere løn for i fremtiden at kunne rekruttere kollegaer og fastholde erfarne kollegaer. Med højere løn tror jeg på, at det bliver nemmere at tiltrække nye til faget og dermed bedre arbejdsmiljø på sigt, som i øjeblikket er stærkt presset på grund af den nuværende mangel på sygeplejersker og dermed manglende hænder.
Jeg ser flere kollegaer gå ned med stress og efterfølgende komme på deltid for at kunne magte det krævende job, hvor patienternes liv indimellem afhænger af vores observationer og tiltag.
Jeg ser et sundhedsvæsen i forfald, og spørgsmålet er, hvad vi ønsker os i fremtiden? Hvordan skaffes og fastholdes kvalificerede sygeplejersker i fremtiden, så sundhedsvæsenet består?
