Gå til hoved-indhold
06 december. 2023

Thomas Jørgensen bliver ny gruppeformand i Venstre

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Tirsdag har Venstre i Frederikshavn Byråd enstemmigt peget på Thomas Jørgensen som ny gruppeformand. Udnævnelsen af ny gruppeformand var nødvendig, da den hidtidige gruppeformand, Peter Sørensen, overraskende valgte at udtræde af Venstres byrådsgruppe. 

- Vi er alle overraskede over Peters beslutning og mindst lige så forundrede over og kede af måden, det sker på. Resten af byrådsgruppen havde en opfattelse af, at vi fulgte en plan, siger Thomas Jørgensen.

På Venstres gruppemøde var der enighed om at følge den lagte plan og fortsætte arbejdet med at sætte en borgerlig dagsorden. I den forbindelse fremhæver gruppen, at der i Venstre er højt til loftet og respekt for hinandens meninger. Efter tirsdagens møde har Venstres byrådsgruppe lovet hinanden at se fremad og bygge videre på det gode samarbejde mellem gruppens resterende medlemmer. 

Gruppen vil nu samles om den nye formand, men samtidig udnytte muligheden for, at hvert enkelt gruppemedlem i højere grad kan komme til orde såvel internt som eksternt.

Thomas Jørgensen var 1. suppleant til byrådet efter kommunalvalget i 2021, men fik hurtigt plads i byådet, da Asger Mortensen døde efter kort tids sygdom. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...