Gå til hoved-indhold
18. juni 2022 - kl. 23.06

Thorshøj Idrætsbørnehus: Koloni i Lille Strandhave

  • 1 af 9
    FOTO: Privat
  • 2 af 9
    FOTO: Privat
  • 3 af 9
    FOTO: Privat
  • 4 af 9
    FOTO: Privat
  • 5 af 9
    FOTO: Privat
  • 6 af 9
    FOTO: Privat
  • 7 af 9
    FOTO: Privat
  • 8 af 9
    FOTO: Privat
  • 9 af 9
    Se flere fotos under artiklen.
Af: Kanal Frederikshavn

I over 20 år har Thorshøj Idrætsbørnehus taget på koloni år efter år. I år var ingen undtagelse. Kolonien er forbeholdt børnehavebørnene og alle vuggestuebørn over to år. Helt præcist 20 børnehavebørn og seks vuggestuebørn pakkede taskerne og tog bussen ind til Lille Strandhave i Sæby, som ligger lige ned til vandet.

- Vi prioriterer den årlige koloni, fordi det er noget, som børnene ser frem til, da det jo er blevet en tradition. De synes, det er spændende at komme ud og opleve noget nyt udenfor de vante rammer. Det er tydeligt, at det der med at skulle sove sammen med de andre børn og os pædagoger, det er noget helt særligt for dem. De nyder at have deres eget værelse med egen seng og sovedyr. Man kan virkelig se, at de nyder, at lege og opleve et helt nyt sted -man fornemmer en hel anden positiv og nysgerrig stemning, end vi gør en almindelig dag i børnehuset, fortæller Kim Skriver, daglig leder af idrætsbørnehuset

Der var fokus på, at børnene fik lov til at lege frit, da det er pædagogernes erfaring, at børnene bruger meget tid på at lege på værelserne, hoppe på trampolin eller lege på legepladsen. Lille Strandhave er placeret ned til vandet, så der var naturrligvis medbragt fiskenet til at fange krabber med. En ting som børnene havde set frem til at prøve.

- Vi tog afsted med 26 børn, og ikke én blev hentet af deres forældre. Det er dejligt og må være et tegn på, at de har haft det godt. Nogen undres over, at vi vælger at tage børn med på koloni ned til en alder af to år, men det sjove er, at de små ikke nævner deres mor eller far en eneste gang, hvorimod de større børn, godt kunne nævne dem et par gange. Vi har naturligvis gjort alt, for at det skulle blive en god og hyggelig tur, så torsdag aften fik vi pasta og kødsovs – som efterhånden er blevet en tradition – og derefter var der slik og popcorn til alle foran fjernsynet. Herefter kom alle børnene ind på deres værelse hvor den voksne læste en bog og puttede dem. Alt sammen super hyggeligt, siger Frederik B. Nielsen

Børnehuset tog afsted torsdag morgen, og var hjemme igen fredag eftermiddag. På den tid havde de også nået at være en tur på Sæby Havn, som børnene også godt kunne tænke sig. Da de vendte hjem til kolonien igen, blev en 3 års fødselsdag fejret.

Margit V. Pedersen, som er medhjælper i huset igennem mange år, og fortæller:

- Vi voksne nyder også at være afsted på koloni. Selvom man er træt fredag eftermiddag, vil man bestemt ikke være det foruden. Du lærer børnene at kende på en helt ny måde. Det at skulle give dem aftensmad og putte dem giver et helt andet bånd til børnene. Vi har snakket meget om, hvor heldige vi er at få lov at komme afsted med søde, glade og rare børn – for det er de! Vi er glade for, at vi får lov at prioritere at komme på koloni, da det giver meget til sammenholdet – både blandt børnene, blandt pædagogerne med i dén grad også mellem barn og voksen. Og det er nu en gang alfa omega for et godt og sundt børnehus.

Man kan nå at opleve meget på en koloni, og mon ikke, der var nogle forældre, der fik nogen trætte børn hjem?

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...