Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.05.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

To nye medlemmer af partiforening i Sæby

Generalforsamlingen genvalgte formand Yvonne Nordahn som formand.
Den socialdemokratiske partiforening for Sæby og Opland har afviklet sin årlige generalforsamling.

 

Den velbesøgte generalforsamling fik ud over bestyrelsens beretning mulighed for at debattere indlæg fra tre lidt mere professionelle politikere.

Partiforeningens formand, Yvonne Nordahn, kom i sin beretning ind på emner fra den lokale partiforening, kommunen og naturligvis regeringens førte politik.

Generalforsamlingen udtrykte stor tilfredshed med regeringen og dens måde at tackle både corona-situationen og de opgaver, der hører under de forskellige ministerier på.

Partiforeningen startede for nogle år siden en tradition med en gang årligt at uddele en donation til et socialt/kulturelt formål.

I 2020 gik donationen på 3.000 kroner til julehjælp til værdigt trængende familier i Gl. Sæby Kommune. Donationen blev administreret af en lokal humanitær organisation, da denne har mulighed for sammen med de sociale myndigheder at finde frem til familier med stort behov.

På generalforsamlingen var der indlæg fra folketingsmedlem Bjarne Laustsen, regionsrådsmedlem Jørgen Rørbæk Henriksen samt borgmester Birgit S. Hansen.

Et stort emne på mødet var de kommende valg, kommunalvalg og regionsrådsvalg, men også klima og miljø fik nogle ord med på vejen.

Som noget nyt fik Sæby-kandidaterne til kommunalvalget mulighed for at præsentere sig selv og deres program.

Generalforsamlingen genvalgte formand Yvonne Nordahn, og nye i bestyrelsen blev Erik Jensen og Ivan Sanco.

På dette års generalforsamling havde bestyrelsen besluttet at udnævne et æresmedlem af foreningen.

Måske var overraskelsen størst for æresmedlemmet selv, men at Anker Juel Pedersen var et rigtigt godt valg, kunne man høre på tilkendegivelserne.

Et emne, der altid er oppe, er medlemstilgang, og skulle der sidde nogen derude, der gerne vil ind og deltage i foreningens arbejde, er man meget velkommen til at henvende sig til formanden eller et bestyrelsesmedlem.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close