Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.05.2022 | Af: Michael Frederiksen

To-tre meter lang delfin set på Jerup Strand

Det er en hvidnæbbet delfin, som ligger i vandet på Jerup Strand.
En to-tre meter lang hvidnæbbet delfin er tirsdag eftermiddag næsten skyllet i land på Jerup Strand.

 

Martin Larsen og Anders Laursen, begge fra Jerup, kørte i eftermiddag en tur ned på stranden og troede i første omgang, at de kunne se en spækhugger cirka 30 meter ude i vandet.

- En sort finne stak i vejret. Vi kunne ikke se andet, så vi troede, det var en spækhugger, smiler Martin Larsen.

Sammen med sin kammerat tog han turen ud til "spækhuggeren", som ligger mellem første og anden revle, hvor vandet kun når knæhøjde.

Martin Larsen og Anders Laursen kontaktede Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, som på baggrund af tilsendte fotos kunne se, at det er en hvidnæbbet delfin, som ligger i vandet på Jerup Strand.

- Vi har fået at vide, at det er meget usædvanligt. Det skete senest på Vestkysten for seks-syv år siden, fortæller Martin Larsen.

Han ved endnu ikke, hvad der skal ske med den døde delfin på Jerup Strand.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close