Gå til hoved-indhold
13. oktober 2017 - kl. 04.10

Tømrermester Rasmus Olesen ApS udvider

  • 1 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 15
  • 3 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 6 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 7 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 8 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 9 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 10 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 11 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 12 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 13 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 14 af 15
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 15 af 15
    FOTO: Privat
Af: Kanal Frederikshavn

Fra 1. oktober 2017 er Rune Christensen blevet en del af tømrerfirmaet Rasmus Olesen Aps.

De lærte hinanden at kende tilbage i 1998, hvor de mødtes på teknisk skole. Rune var på det tidspunkt i lære hos en tømrermester i Skagen og Rasmus i Sæby. Allerede dengang var der hos dem begge tanker i gang om at starte deres eget firma.

Kort tid efter, at Rasmus Olesen og Rune Christensen var blevet udlært, kontaktede Rune Rasmus, fordi han havde fået tilbudt, at de kunne få arbejde på Grønland. De tog udfordringen op og tog til Nuuk. Her arbejdede de på et større boligbyggeri med mange spændende udfordringer. Grønlandsturen varede et par år frem til 2004.

Efter deres fælles tur til Grønland boblede fortsat ideerne om at starte eget firma. For Rasmus Olesen bød lejligheden sig, da han fik en forespørgsel om at bygge tre luksussommerhuse. Det blev springet til, at han startede sit eget firma 1. februar 2006.

På det tidspunkt syntes Rune Christensen ikke, at han var helt klar. Han ville gerne videreuddanne sig og valgte derfor at tage en konstruktøruddannelse.

Efter at han blev færdig som konstruktør, har han prøvet de tekniske og teoretiske kræfter af ved blandt andet entreprenørfirmaet KIMBO i Nibe og de seneste år hos tømrerfirmaet Nordisk Element i Ålbæk.

Hen over sommeren kunne Rasmus Olesen se, at det på mange måder kunne være fordelagtigt at have en ligestillet kompagnon, gerne en med de rette kompetencer, så firmaet også kan tilbyde hjælp til de kunder, der har behov for tekniske ydelser som projekteringsarbejde, beregninger og udarbejdelse af skitseforslag med videre.

Med de kompetencer kan firmaet fremover tilbyde kunderne alt lige fra at løse den mindre reparationsopgave til det større byggearbejde, som kræver myndighedsbehandling, beregninger med mere.

Rasmus Olesen og Rune Christensen blev hurtigt enige om, at nu var det rigtige tidspunkt kommet til at afprøve deres ideer og planer. Der gik derfor ikke lang tid fra ide til handling.

For Tømrerfirmaet Rasmus Olesen Aps er syv mand i virksomheden perfekt ud fra de opgaver, firmaet arbejder med i dag. Om firmaet så senere skal have udvidet staben af medarbejdere, vil kun fremtiden vise.

- Der er ingen tvivl om, at en af grundpillerne i firmaet er, at aftaler skal overholdes, og det gode håndværk skal altid være tilstede. Kunderne skal have den absolut bedste service og føle sig godt hjulpet, siger Rasmus Olesen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...