Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.01.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Torsdag: Virtuelt Åbent Hus på handelsskolen

Du kan nu tilmelde dig Virtuelt Åbent Hus, når Frederikshavn Handelsskole streamer live på skolens facebookside. Du får mulighed for at møde studievejlederne, se skolen og stille spørgsmål undervejs.

 

Normalt dukker der mange op, når Frederikshavn Handelsskole afholder Åbent Hus, men i disse corona-tider er det ikke muligt at gennemføre arrangementer, som samler mange mennesker. Derfor har man på Frederikshavn Handelsskole valgt at gøre noget anderledes for stadig at kunne byde kommende elever og forældre velkommen fysisk på skolen.

Torsdag 13. januar klokken 17.00 og kl. 19.00 inviterer skolen til virtuelt Åbent Hus. Det foregår via skolens Facebookside, hvor kommende elever og forældre kan se med hjemmefra. Når der sendes live fra skolen, har man samtidig også mulighed for at stille spørgsmål til studievejlederne, som også viser rundt på skolen og vil fortælle om de forskellige uddannelser på Frederikshavn Handelsskole - HHX, EUX og EUD.

Du kan tilmelde dig begivenheden på skolens facebookside. På siden er der oprettet to begivenheder for Åbent Hus kl. 17.00 eller kl. 19.00. Efter de to begivenheder er der mulighed for at chatte med én af vejlederne eller blive ringet op af en vejleder.

For rektor Mik Ingenuus er Åbent Hus en traditionsrig begivenhed, der giver mulighed for at sætte endnu mere fokus på de forskellige uddannelsesmuligheder på Frederikshavn Handelsskole.

- Vi ønsker stadig at vise skolen, da det er vigtigt at de unge får mulighed for at få et indblik i de forskellige uddannelsestilbud. Derfor vælger vi at gøre det på den her måde, så kommende elever kan få et indtryk af skolen. Både HHX, EUX og EUD er for unge, der er sultne på livet og har drømme og ambitioner for fremtiden, udtaler Mik Ingenuus.

Man kan tilmelde sig Virtuelt Åbent Hus her.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close