Gå til hoved-indhold
25. oktober 2021 - kl. 09.10

Transportminister besøger i dag Elling og Ålbæk

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Det er situationer som denne, at borgerne i Elling gerne vil undgå i fremtiden. Foto: Kurt Berg Larsen
Af: Kanal Frederikshavn

Udfordringerne med afvanding omkring Elling Å og glæderne ved en 2+1 mellem Ålbæk og Skagen. Der er både udfordringer og løsninger på programmet, når transportminister Benny Engelbrecht i dag gæster Frederikshavn Kommune.

Begøet begynder kl. 13.45 på parkeringspladsen ved XL Byg i Elling. Her mødes ministeren med borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen.

Gruppen går mod Elling Å ved Skagensvej, hvor tre lokale fra Elling, der var berørt af oversvømmelserne i 2014, mødes med ministeren. Her vil de tale om deres bekymringer over fremtidige oversvømmelser, da der stadig mangler en løsning ved Elling Å, der kan modsvare store vandmængder. Da der er tale om en statslig vej, ligger en løsning for Elling Å under Transportministeriets område og ikke kommunens.

Herefter går turen til den kommende 2+1-vej ved rundkørslen ved Mågevej i Ålbæk.

Her mødes Benny Engelbrecht, borgmester og kommunaldirektør kl. 14.20 med tre personer fra det lokale erhvervsliv til en snak om vigtigheden af velfungerende infrastruktur af hensyn til både erhvervsliv og turisme til og fra Skagen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...