Gå til hoved-indhold
05. oktober 2020 - kl. 08.10

Tre drenge overfaldt 18-årig i lejlighed i Fr.havn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Tre drenge på 15, 16 og 19 år fremstilles i formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring efter en episode søndag middag i Frederikshavn.

Politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn, oplyser til Kanal Frederikshavn, at de tre drenge er sigtet for kvalificeret vold og røveri.

Søndag ved middagstid overfaldt de en 18-årig dreng i dennes lejlighed i Frederikshavn. Han blev ifølge politiet tildelt slag og spark, ligesom han blev trampet på. Der blev også sprøjtet peberspray på ham.

Drengene på 16 og 19 år kommer fra Sindal, mens den 15-årige er fra Aarhus. De blev anholdt kort efter overfaldet. De fire drenge kender hinanden i forvejen.

Politiet beder om lukkede døre, når grundlovsmødet finder sted i formiddag i Hjørring.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...