Gå til hoved-indhold
05 december. 2023

Tre frederikshavnere står for andet år i træk bag indsamling til Ukraine

  • 2 af 2
    Bent Christensen, Rikke Nygaard Johansen og Simon Kristian Blix Nielsen er de tre initiativtagere til indsamlingen.
Af: Michael Frederiksen

Tre frederikshavnere går igen sammen om at samle tøj med mere sammen til Ukraine, og nu håber de på samme store opbakning fra frederikshavnerne, som de oplevede sidste år. 

- Der er desværre stadig krig i Ukraine, og vinteren er igen på vej. Vi har derfor besluttet, at vi vil gentage succesen fra sidste år (se video) og starter endnu en indsamling sammen med Abildgård Kirke, siger de de tre initiativtagere.

Det drejer som om sygeplejerske Rikke Nygaard Johansen, buschauffør Bent Christensen og Simon Kristian Blix Nielsen,
sognepræst i Abildgård Kirke og international præst i Frederikshavn Provsti.

- Der er kort sagt stadig akut brug for hjælp, og vi kan hjælpe igen, fastslår Rikke Nygaard Johansen.

De ønsker følgende:

  • Vintertøj (og kun vintertøj)
  • Sengelinned
  • Madrasser, dyner, puder og tæpper
  • Hygiejneprodukter
  • Tørvarer, konserves og drikkevand
  • Lysrester
  • Flyttekasser (i god stand)

- Det er disse typer af produkter - og kun disse - som vi frimodigt spørger om, siger Simon Kristian Blix Nielsen.

Tingene kan afleveres i Abildgård Kirke fra 3. til 10. januar på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00.

Det er også muligt at donere et pengebeløb på MobilePay (box 8074ME).

- De donerede varer blivet sorteret og fragtet til den ukrainske grænse med hjælp fra Vendelbo Spedition, som igen har været så søde at tilbyde at levere vores varer, hvorefter vores ukrainske kontakter vil fragte det videre til de, som trænger mest, udtaler Bent Christensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...