Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Trods to røde kort vandt Elitesport Vendsyssel

Elitesport Vendsyssel-spillerne jubler over den vigtige sejr i en dramatisk kamp mod HC Odense.
For tilhængere af håndbold som en dramatisk kontaktsport var søndagens kamp i Idrætscenter Vendsyssel mellem Elitesport Vendsyssel og HC Odense en sand lækkerbisken.

 

Og den pænt besatte hal fik tilmed en hjemmesejr, da ESV vandt 30-26 (17-12) og dermed løftede sig op i mellemgruppen i herrernes 1. division på en ottendeplads og efterlod fynboerne blandt de nederste.

Dramaet brød løs fra første dommerfløjt. I løbet af kampens første kvarter havde dommerne uddelt to røde kort og fem to minutters udvisninger.

De fem udvisninger gik alle til HC Odense, mens det var ESV’s Steffan Stollig og Oliver Prince, der måtte se sig diskvalificeret. Korrekt? Det var svært at vurdere fra lægterne. Men Stollig og Prince følte sig i hvert ikke retfærdigt bedømt.

Både Stollig og Prince er nøglespillere hos ESV. Deres fravær ødelagde rytmen hos hjemmeholdet, der havde svært ved at komme afgørende foran trods en meget velspillende Thomas Steffensen.

Men så steppede Marcus Raakjær op som målmand og spillede resten af kampen op til sit absolutte topniveau. Hans mange redninger åbnede for kontrangreb, der blev ESV’s bedste våben og afgørende for hjemmesejren.

Men vendelboerne måtte slide hårdt for at holde sig foran i anden halvleg, hvor HC Odenses 5-1 forsvar med Rasmus Levinsen som fremskudt spoiler tog farligheden ud af ESV’s etablerede angrebsspil.

Det hjalp ikke vendelboerne, at Thomas Steffensen kort ind i anden halvleg måtte humpe ud med et vrid i anklen. Men efter behandling kom han på banen igen og bidrog med sin fysiske styrke og bevægelighed til, at HC Odense aldrig kom rigtig tæt på at indhente hjemmeholdets fem måls pauseføring.

Målscorere for Elitesport Vendsyssel:
Thomas Steffensen 7
Christian Lykke 6
Mads Espensen 5
Daniel Holmen 2
Oliver Prince 2
Mathias Haugen 2
Nicolai Leth Klinge 2
Niels Bak Jessen 2
Marcus Raakjær 2

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close