Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.05.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Troels Bech besøgte Frederikshavn

Et corona-udsat arrangement af Ambassdørgruppen for Talentsportsklasserne i Frederikshavn Kommune og Sportsakademiet i Frederikshavn blev endelig en realitet mandag aften på Frederikshavn Gymnasium.

 

Aftenen bød på et inspirerende foredrag med den tidligere fodboldtræner Troels Bech om vinderkultur.

Arrangementet var sponsoreret af Frederikshavn Havn.

Alle elever, forældre, lærere, trænere og andre med tilknytning til Talentsportsklasserne og Sportsakademiet var inviteret.

Troels Bech formidlede emnet vinder-kultur, og hvordan dette opnås. Det skete på humoristisk måde, så alle unge og voksne forstod budskabet.

Det vigtigste budskab var at give mere til et hold, team eller for den sags skyld familie, end du forventer at få tilbage. Hvis alle kommer til bordet med det samme uden at medbringe noget, løber man hurtigt tør. I det hele taget handlede foredraget også om at finde ud af, hvad der motiverer dig, så du hele tiden udvikler dig, men i processen er det vigtigt at have evnen til på én eller anden måde at indgå i et fællesskab, et hold eller en klub.

Ambassadørgruppen er allerede i gang med planlægning af to nye arrangementer i henholdsvis efteråret 2022 og foråret 2023, som kan være med til at fremme og inspirere elitesporten og elitesportsudøverne i Frederikshavn Kommune.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close