Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.03.2023 | Af: Michael Frederiksen

TV2 optager populært program ved Skagen

Her er deltagerne i 'Sommerdrømme' 2023, som vises i øjeblikket på TV2. Foto. TV2 Danmark
Den femte udgave af TV2-programmet "Sommerdrømme", der sendes i 2024, optages i august og september i år i nærheden af Skagen. Det oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

 

I "Sommerdrømme" dyster fire makkerpar, med hænderne rigtig skruet på, om at skabe hver deres drømmesommerhus. De fire par skal opbygge og indrette rummene i sommerhusene. Når de fire sommerhuse står færdige, bliver ét par kåret som vinder og dermed et sommerhus til tre millioner kroner rigere.

Optagelserne finder sted på et hemmeligt sted nær Skagen i naturskønne omgivelser tæt på vandet i perioden fra 5. august til 18. september 2023.

Strong Produktions, som står bag programmet, søger lige nu alle tænkelige makkerpar. Det kan være naboer, kollegaer, fætre/kusiner, forælder/barn, venner, ægtefolk, kærester, søskende, bedsteforælder/barnebarn med mere. Skriv din ansøgning her.

- Uanset alder, køn, etnicitet, handicap og andet, så tøv ikke - vi opfordrer alle til at søge, så længe I har mod på en kæmpe udfordring, lyder opfordringen.

Man skal være minimum 18 år for at deltage, og det er ikke muligt at have børn med under optagelserne.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Danmark

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close