Gå til hoved-indhold
25. oktober 2021 - kl. 17.10

V-kandidat foreslår fælles nej til valgplakater

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Jan Bjeldbak (V): - På Fanø har partierne lavet en aftale om, at der ikke ophænges plakater. Det kan vi også gøre. Det bør vi gøre.
Af: DEBAT-INDLÆG

Byrådskandidat Jan Bjeldbak (V) har skrevet dette indlæg: Dette er min første valgkamp som kandidat, men jeg har i mange år fulgt kommunal- og folketingsvalg som både privatperson og samfundsfagslærer på Frederikshavn Gymnasium.

Måske husker jeg forkert, og måske er det noget andet, nu hvor jeg selv fører valgkamp, men jeg har da aldrig oplevet, at valgplakater fylder så meget i bybilledet. Tag eksempelvis et kig på Europavej…

Jeg synes, det er ret vildt, og jeg mener faktisk ikke, det er nødvendigt. Der er mange andre måder at kommunikere på i dag.

Jeg mener faktisk også, at det er lidt uanstændigt i en tid, hvor vi bør tænke miljø og klima ind alt, hvad vi gør.

Jamen, du er jo en del af dette plakat-cirkus! Ja, og det har jeg det træls med.

Kan du så ikke bare undlade at opsætte dine plakater? Nej, og ét enkelt parti kan heller ikke, men jeg vil foreslå, at vi alle gør det. Jeg har noteret mig, at bl.a. Søren Visti, SF, har samme holdning.

På Fanø har partierne lavet en aftale om, at der ikke ophænges plakater. Det kan vi også gøre. Det bør vi gøre.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...