Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.11.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Vækst i erhvervslivet og udvikling i oplandsbyerne

Byrådskandidat Ulla Mosich (V) har skrevet dette indlæg: I morgen går det løs med demokratiets festdag, som et valg jo altid er. Det er den dag, vi fejrer, at vi lever i et frit land, hvor enhver har ret til sine meninger og til at fremføre dem. Det synes jeg er stort, og det er jeg stolt af som borger i Danmark.

 

Jeg har valgt at stille op som byrådskandidat på Venstres liste, fordi jeg gerne vil arbejde for vækst i erhvervslivet. Som formand for turistforeningen Toppen af Danmark har jeg i mange år arbejdet for, at vi skal have flere gæster i ydersæsonerne. Det giver flere helårsarbejdspladser både i hotel- og restaurantbranchen, detailhandlen og hos de lokale håndværkere. Det skulle gerne afføde et bedre skattegrundlag – så vi skal arbejde med den positive cirkel.

Jeg har været på gaden et par gange i Skagen og Ålbæk her i oktober og november – og rigtig meget indikerer, at vi er på rette spor. Mange af dem jeg talte med var gæster og kunne ikke stemme i vores kommune. Og det da positivt.

Så fuld fokus på hele erhvervslivet – det er godt for os alle.

En anden hjertesag for mig er udvikling af vores mindre lokalsamfund. Jeg sidder med i den gruppe, der arbejder for at få lavet en aktivitetsbro i Ålbæk Havn, og dermed en løftestang for at der bliver lavet en helhedsplan for havnen, og at der bliver set på ny lokalplan for hele byen. Det trænger vi til.

Jeg er sikker på, at mange andre af vores oplandsbyer trænger til et løft – og det skal vi have set på. Jeg tror fast på, at det vil være godt for bosætningen i vores mindre byer, hvor boligerne er rimelige i pris, og man trygt kan lade sine børn cykle til skole og sport. Nærheden og samarbejdet i de mindre samfund er guld værd.

En anden ting vi skal passe på at tage vare på er vores kulturtilbud. Der er utrolig mange ildsjæle, der lægger meget tid i forskellige foreninger – og det er så værdifuldt for lokalsamfundet. Vi skal også huske at udvikle og lave de bedste betingelser for vores kulturmagere – museer og kulturhuse rundt omkring i kommunen. Jeg tror på, at rigtig mange af de kroner, der lægges fra kommunalt hold, kommer mangefold tilbage – både fra kommunens gæster og til glæde og gavn for os borgere.

I Venstre er vi sideordnet opstillet, og det betyder, at de personlige stemmer tæller til et mandat i byrådet. I Venstre har vi et stærkt hold – og hvis du mener, at jeg er et godt bud på et mandat, skal du stemme på nummer 18 på Venstres liste – jeg står sidst – som rosinen i pølseenden.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close