Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.08.2021 | Af: Michael Frederiksen

Vakok-spiller får debut på IF Skjold Sæbys JS1-hold

Chan Lian får debut på IF Skjold Sæbys' JS1-hold i eftermiddagens efterårspremiere mod Hjørring IF på Sparekassen Vendsyssel Arena i Sæby.

 

Opgøret mellem IF Skjold Sæby og Hjørring IF er udpeget som Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen - kommunemesterskabet i seriefodbold, som Kanal Frederikshavn dækker.

IF Skjold Sæby har efter nedrykningen fra Danmarksserien fået tilgang af en del unge spillere.

- Flere af dem kommer forhåbentlig til at gøre sig på klubbens bedste hold på kortere eller længere sigt. I den første kamp kan vi eksempelvis give debut til Chan Lian, som er kommet fra FC Vakok. Han er en spændende type, som har gjort det godt i opstarten, fortæller cheftræner Nikolaj Dorff, IF Skjold Sæby.

Mens det er Skjolds første kamp i dag, spillede Hjørring IF tirsdag hjemme mod FfI og vendte 0-1 til 2-1. IF Skjold Sæbys assistenttræner, Nikolaj Nielsen, så kampen i Hjørring.

- Vi har mødt Hjørring mange gange, senest i en træningskamp i forbindelse med opstarten, og jeg forventer derfor ikke, at holdene kommer til at overraske hinanden. Hjørring IF kommer med et rigtig godt hold, hvor især deres centrale akse er på et meget højt niveau i forhold til rækken. I øvrigt er de dygtige på deres standarder og skarpe i omstillingerne. Vi skal toppræstere for at få point, pointerer Nikolaj Dorff.

Hvilket kampforløb skal tilskuerne forvente?

- Jeg forventer først og fremmest en jævnbyrdig affære mellem to hold, som gerne vil spille fodbold langs græsset. I øvrigt er jeg sikker på, at der bliver gået til den med saft og kraft i duellerne, som det hører sig til i et lokalt nordjysk opgør, udtaler IF Skjold Sæbys cheftræner.

Dommer Casper Petersen - med Jørgen Bo Jensen og Nynne Kristensen på linjerne - fløjter Ugens Kamp i gang lørdag kl. 13.30.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close