Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.06.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Valgkamp: Parti-logoer fjernet fra protestskilt

Seks partiers logoer på en beboergruppes protestskilt i Sæby har skabt røre i den politiske andedam i Frederikshavn Kommune.

 

Venstre, Konservative, Enhedslisten, SF, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har alle sat deres partilogoer på beboergruppens protestskilt, men det må de ikke. Det er i strid med valgloven, lyder vurderingen fra Frederikshavn Kommunes jurister og teknisk direktør Thomas Eriksen.

Umiddelbart inden beboergruppen tirsdag aften satte skiltet op ved Langtvedvej i Sæby måtte de derfor dække de seks partiers logoer til med sort afdækningstape.

At skiltet med partierne logoer bliver betragtet som valgmateriale overrasker partierne.

- Det var ikke det, som jeg først tænkt, da jeg så det, siger John Lamp Henriksen, spidskandidat for De Konservative i Frederikshavn Kommune, til TV2 Nord.

De seks partier har valgt at sætte der logoer på skiltet for at vise deres støtte til, at Langtvedvej ikke skal være eneste indfaldsvej til et nyt boligområde ved Sæby Bakker, men partinavne på skiltet lugter af valgkamp, lyder det fra Frederikshavn Kommune.

- Det her betyder ikke så meget valgkamp for mig. Jeg synes, at vi skal forholde os til, hvad den her sag handler om og så finde løsninger frem for at snakke partier, siger SFs gruppeformand i Frederikshavn Kommune, Christina Lykke Eriksen, til TV2 Nord.

Hos Venstre undrer gruppeformand Mette Hardam sig også over, at et protestskilt kan betragtes som valgmateriale.

- Sådan har jeg jo heller ikke selv betragtet det, så da vi blev spurgt, sagde jeg pænt ja tak, at det vil Venstre gerne deltage i, men hvis ikke vi må, så skal vi ikke overtræde loven, siger hun.

Skiltet med den synlige støtteerklæring fra alle partier i Frederikshavn Kommune - undtagen Socialdemokratiet - er nu dækket til.

Socialdemokratiet har absolut flertal i kommunen og er det eneste parti, der ikke støtter op om at tage stilling til, om der skal laves en ny vej ved boligområdet, hvor der efter planen skal bygges 360 nye boliger de kommende år.

- Fordi at man er de fleste, så er det jo ikke ensbetydede med, at man også er de klogeste, siger Venstres Mette Hardam til TV2 Nord.

Socialdemokraterne sidder på 20 af 29 pladser i byrådet i Frederikshavn Kommune, og partiet har haft absolut flertal i byrådet siden kommunalvalget i 2017.

Byrådet ventes i løbet af efteråret at træffe beslutning om den nye lokalplan, som netop nu er i offentlig høring.

Opsætningen af skiltet med de nu tildækkede logoer var beboergruppens startsskud til en underskriftindsamling mod kommunens planer om ikke at anlægge en ny vej i området.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Simon M?lgaard, TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close