Valgtæsk og fodboldlandskamp på storskærm i Venstres valgbutik
Venstres valgbutik i gågaden i Frederikshavn byder i weekenden indenfor til fodboldlandskamp på storskærm og Valgtæsk i en boksering.
BLÅT og RØDT hjørne mødes søndag i "ringen" i kampen for de bedste løsninger på de sociale udfordringer i Frederikshavn Kommune.
Valgtæsk finder sted søndag 16. november kl. 12.00 i Venstres valgbutik i Danmarksgade 64.
🔴 RØDT hjørne: Christina Lykke, Soraya Khan og Søren Frederiksen
🔵 BLÅT hjørne: Jon Andersen, Henriette Magdalene Lundal og Helle Gaardboe Jeppesen
De tre emner i boksekampen:
1. Jobcenter og beskæftigelse
2. Handicap og psykiatri
3. Børn, unge og udsatte
Der er adgang for alle interesserede.
Lørdag aften er der mulighed for at se landskamp på storskærm i Venstres valgbutik.
Der er gratis adgang, inklusiv en øl og sandwich - tilmelding er et krav.
- Har du lyst, er du velkommen til at tage en politisk snak med borgmesterkandidat Jon Andersen eller en af Venstres andre kandidater til kommunalvalget. Men det er ikke et valgmøde. Denne aften handler om fodbold, fællesskab og hygge, siger Peter Bagge-Nielsen, formand for Venstre Vælgerforening i Frederikshavn.
Venstre i Frederikshavn inviterer alle fodboldglade frederikshavnere til at se landskampen mellem Danmark og Belarus lørdag 15. november.
Dørene åbner kl. 19.00. Der er kampstart kl. 20.45.





































