Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
28.11.2022 | Af: Michael Frederiksen

Varetægtsfængslet efter trusler på livet med kniv

En 35-årig mand fra Frederikshavn er i dag blev varetægtsfængslet i fire uger. Han er blandt andet sigtet for trusler på livet. Manden har kæret afgørelsen til landsretten.

 

Politiet modtog søndag kl. 9.13 en anmeldelse om, at en 31-årig mand fra Frederikshavn var blevet truet med en kniv i ventelokalet på Frederikshavn Station.

Allerede kl. 9.23 anholdt politiet den 35-årige mand tæt på Frederikshavn Station. Manden modsatte sig anholdelsen, hvilket han også er sigtet for.

Ifølge politiet truede den 35-årige mand den 31-årige på livet. Der er ingen relationer mellem de to mænd.

Den sigtede er i forvejen kendt af politiet, hvor han har fire domme for blandt andet vold, røveri og frihedsberøvelse. Den 35-årige blev så sent som 29. oktober i år løsladt.

Den sigtede fortalte i retten, at han kun havde truet med skeden til en kniv, og at han følte sig bange og paranoid. Han forklarede blandt andet, at han havde taget amfetamin og derfor blev bange og paranoid, da forurettede talte til ham, skriver TV2 Nord.


Efterfølgende stak den sigtede af fra gerningsstedet, indtil han blev anholdt af politiet klokken 9.23. Det gik ikke stille for sig, men efter en del tumult lykkedes det dog betjentene at få lagt den sigtede på jorden.


Det er fortsat ikke lykkedes politiet at finde kniven, som den forurettede fortæller, han blev truet med.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close