Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Velbesøgt sommerfest i Børnehuset Abildvej

Børnene havde øvet sig på flere sange, som blev sunget sammen med Pia på guitar til stor begejstring fra forældrene.
Børnehuset Abildvej i Frederikshavn afviklede i dag sin første sommerfest som ét hus. Personalet takker for den store tilslutning. "Det var en fornøjelse", konstaterer personalet.

 

Dagen begyndte kl. 9.30 med ansigtsmaling, ballondyr lavet af ballondronningen Gerda og musik og dans.

Dagen før Sankt Hans-aften blev heksen sendt til Bloksbjerg, og efterfølgende blev der serveret pølser og brød fra bålet til børnene.

Børnene spiste med velbehag, og flere af dem smagte på ting, som de aldrig har smagt før, blandt andet syltet agurk.

Klokken 13.30 var forældrene inviteret til sommerfest sammen med børnene. Mange forældre havde bagt kage til arrangement, og deltagelsen var enorm.

Legepladsen var fyldt og stemningen var i top. Børnene havde øvet sig på flere sange, som blev sunget sammen med Pia på guitar til stor begejstring fra forældrene. Der blev klappet og sagt god sommer til hinanden.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close