Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
28.07.2020 | Af: Michael Frederiksen

Vendsyssel-spiller brækker sit håndled

Mette Brandt blev skadet i kampens sidste aktion i et hændeligt uheld.
Allerede i sæsonens anden træningskamp blev Vendsyssel Håndbolds ligaoprykkere ramt af en alvorlig skade. Playmaker Mette Brandt brækkede sit håndled tirsdagens opgør ude mod Aarhus United.

 

- Det eneste positive, hvis man kan bruge det ord, er, at det er venstre hånd, og at bruddet var rent og blev sat på plads, uden at der skulle en operation til. Men Mette må vi desværre undvære det næste stykke tid, oplyser cheftræner Kent Ballegaard til Kanal Frederikshavn.

Mette Brandt er i sommerpausen skiftet til Vendsyssel Håndbold fra den norske ligaklub Sola, og hun har imponeret i optakten, så det bliver et stort savn at skulle undvære bagspilleren i seks-otte uger.

Kampen mellem de to ligahold endte 29-29 efter 3 x 25 minutter (10-11, 11-9, 8-9).

- Det var en yderst ambivalent dag i Aarhus. På banen viste vi, at vi er ganske godt med fysisk og tempomæssigt. Vi har stor ære af kampen og viser ganske godt spil i begge ender af banen, ikke mindst tidspunktet af sæsonen taget i betragtning. De ting, vi arbejder med, og de ting, vi lærte af vores tur til København, har pigerne taget godt til sig, og jeg er yderst tilfreds med indsatsen, siger Kent Ballegaard.

Mette Brandts skade overskygger dog de opløftende takter.

- Nu bruger vi resten af ugen på at analysere vores indsats, så vi kan få skærpet tingene yderligere, og så sender vi alle en masse varme tanker til Mette, udtaler Vendsyssel-træneren.

Mette Brandt blev skadet i kampens sidste aktion i et hændeligt uheld.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close